2015 har været et
kreativt og spændende år for Galleri Livsmaleri med mange udstillinger, skønne
illustrationsopgaver og spændende livshistoriemalerier til brudepar, dåbsbørn
og hesteelskere. Dette års temaer har været drejet sig meget om, gennem farver
og fortællinger, at opretholde positivitet og endorfiner hos kræftpatienter,
smukke livsfortællinger, hverdagslivssituationer, ugler og engle.
2015 er også året
hvor jeg den 1. december flytter mit atelier til the Yorkshire Dales i England.
Det bliver super spændende, så forbered jer på massere af billeder af
bjerglandskaber, regnvejr og FÅR. Seriøst der er flere får end mennesker... på
gaderne endda!
Også i år laver
jeg håndtegnede julekort, til og fra kort og notesbøger, ligesom jeg har et
godt udvalg af ny stenkunst, akvareller og småkager. Jeg allerede er flyttet ud
så dette års julestue bliver afholdt hos:
Manuel Medicinsk
Klinik,
Oddenvejen 78,
Lumsås
NYT: På opfordring tilbyder
jeg denne jul to typer GAVEKORT til livshistorier. Det første indeholder et
gavekort til en personlig livsfortællingssten. Man sender mig fem oplysninger
om den person/familie som stenen er til (plus basisoplysninger). Man kan vælge
en sten selv eller lade mig finde en sten som jeg synes passer til historien :) Gavekortet koster fra 250-500kr
inklusiv forsendelse og indpakning.
Det andet gavekort
er til et akvarel miniature planet livsmaleri. Planetens diameter ca. 3 cm
billedet er kvadratisk ca (7x7 cm). Her skal jeg have flere oplysninger om
livshistorien og gerne også fotografier. Det endelige Livsmaleri er
indpakket men ikke indrammet. Jeg har mulighed for at have enkelte malerier
færdige til jul, men gavekortet passer lige til under juletræet. Det koster
fra 750kr inklusiv forsendelse og indpakning.
Jeg glæder mig til at vi ses – Hvis du vil være sikker på at der er kage nok så skriv gerne til mig at du
kommer sussilouisesmith@gmail.com
De bedste hilsener fra
Sussi Louise Smith
Ingen kommentarer:
Send en kommentar